Råd og vejledning
En spiller må modtage råd og vejledning fra hvem som helst.
Dommeren giver dog kun råd og vejledning hvad reglerne angår.
Gå frem
Vent til alle har slået, med at gå frem. Det kan virke distraherende
på en spiller, hvis dette ikke overholdes.
Ved hole-in-one er det selvfølgelig tilladt for spilleren at gå frem
og fjerne kuglen, før næste spiller skal slå.
Etikette og usportslig optræden
Usportslig optræden (eks. køllekast / tilråb / højlydt snakken).
Hvis en dommer mener en spiller optræder usportsligt, gives en
advarsel.
Ændrer spilleren ikke adfærd gives straffeslag og i sidste ende
udelukkelse.
Protest
Er der ”protester” så klar det NU med det samme !!! (protester
afgøres straks – dommeren er øverste myndighed og har den en-
delige afgørelse).
Antal slag
Der kan altid startes forfra, de/det udførte slag skal altid tælles
med. Det koster et slag at flytte kuglen tilbage til udslag.
Der er et maksimum på 8 slag pr. hul. Hvis det 8. slag på et hul
ikke kommer i, noteres der 10 slag.
Er der flere spillere der stadig spiller på samme hul, bliver slag 8
liggende på banen indtil man skulle have slået sit 9. slag.
Kuglen kan nemlig have indflydelse på de andres spil eller måske
blive puffet i hul til en 8’er.
Hole in one
Hvis en spiller slår sin kugle i hul fra udslagsstedet på første slag,
er det hole-in-one. Hole-in-one tæller 0 slag.
Hvis kuglen bliver skubbet i hul af en anden spiller, er det ikke ho-
le-in-one og tæller derfor 1 slag.
Det er ikke hole-in-one hvis man er startet forfra på hullet eller
hvis næste spiller i mellemtiden har slået.
Slagseddel
Sæt en streg pr. slag i venstre kolonne.
Foretag en sammentælling i højre kolonne efter hvert hul.
Spille rækkefølge
Spillerne skiftes til at slå ud ved hvert hul.